København Info
Hjem · Historie · Københavns byggekonge

Københavns byggekonge

Danmarks hovedstad er præget af en stor byggekonge. Kong Christian den 4. levede fra slutningen af 1500 tallet til 1648. Hans nationale ledelse er diskutabel, idet han rodede sit land ind i flere håbløse konflikter og krige. Men hans sans for arkitektonisk skønhed og praktiske helhedsløsninger kan københavnerne takke ham for den dag i dag. Når man tager fra Københavns lufthavn på Amager og nærmer sig kernen af København, passerer man en af byens romantiske bydele: Christianshavn, der ligger som en farverigdom af gamle huse, kanaler, træer, både, forretninger og alskens livlig aktivitet. Det er Christian den 4.s værk, at det daværende lille København blev udvidet attraktivt over vandet med kanaler og broer. Såsnart man passerer broen mødes man af et andet af den navnkundige konges mesterværker: Den lang smukke Børsen, som var påtænkt som internationlt handelshus og i dag stadig er centrum for erhvervsaktiviteter. Til højre har vi Holmens Kirke, som er udtryk for kongens praktiske sans, idet han lod den gamle smedje på Holmen (flådens område) ombygge til kirke. Foran ser vi det store Christiansborg slot, som dog ikke er fra Christians den 4.s æra, men er en helt historie for sig. Lidt nord for bykernen finder man det idylliske Nyboder, som er rækker af små gule huse - en dengang usædvanlig helhedsløsning, som Christian 4.tal lod bygge for søens folk. Overfor ligger Kastellet, Københavns gamle forsvarværk og forsvarets hovedsæde, som Christian den 4. også har haft en hånd over. Kastellet er stadig et aktiv for Forsvaret i form af bl.a. tjenesteboliger og samtidig vebesøgt af Københavnerne, der går tur på voldene og kigger over til Sverige, der i sin tid ofte var årsag til Københavnernes behov for forsvar. Ikke så lang derfra byggede Christian den 4. et noget større fritidshus til sig selv - nemlig renæssanceslottet Rosensborg, som udgør et smukt centrum i den store Kongens Have. Dengang var det et lysthus med have for kongen. I dag nydes det af alle som Københavns store grønne ånderum. Mange turister besøger stedet og ikke mindst slottet, hvor dronningens kronjuveler opbevares og kan studeres i kælderen.

Seneste artikler:
Købmændenes havn - markedernes by
Københavns byggekonge
København midt om natten