På opdagelse med havnebussen fra Nyhavn
De fleste turister i København besøger maleriske Nyhavn, og næsten lige så mange får sig en is, noget læskende eller et måltid - ofte med levende musik i øregangen.
Der er imidlertid andre fristelser i nærheden. Havnerundfarten er en af dem. Store både ligger til i begyndelsen af Nyhavn tættest ved Kongens Nytorv, hvorfra man mod betaling sejler turister på rundtur med guide i det meste af Københavns havn.
Men der er også en anden vandrute, som færre turister kender til og som giver gode muligheder for at stå af og på. Det drejer sig om havnebusserne, dvs overdækkede både, der ligesom bybusserne bevæger sig i fast rutefart. Man kan ligesom ved et normalt busstoppested stige ombord for enden af Nyhavns restaurationsside og tage afstikkere til nogle interessante attraktioner.
Ca. et minuts sejlads derfra på den anden side af havneløbet kan man stå af for at besigtige den imponerende Opera, som skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller har skænket København. Eller Holmen - det gamle kongelige flådeområde - der sammen med operaen er ved at udvikle sig til en bydel præget af kreativitet og kunst. På Nyhavn-siden er der imidlertid også stoppesteder, som er værd at anvende. Til den ene side kan man vælge Det kongelige Bibliotek, populært kaldet den sorte diamant, der knejser skævt og fascinerende ud over havneløbet.
Eller man kan tage ruten den anden vej til Nordre Toldbod, hvortil de to sidste russiske zarer lagde til med deres skib, når de skulle besøge den danske kongefamilie på Fredensborg. Ruslands næstsidste Zar, Alexander 3, var gift med danske prinsesse Dagmar (Zarina Maria Fjordorovna), der var datter af Kong Christian den 9., kendt som Europas svigerfar. Dagmars søn, Nikolaj 2, blev den sidste Zar. De to smukke pavilloner ved Toldboden er ventesale - den ene mere kongelig en den anden med sin guldkrone på toppen.
Fra Nordre Toldbod kan man eventuelt gå en dejlig tur langs kajen videre nordpå til Kastellet, Langelinje og Den lille Havfrue. Eller man kan gå tilbage til Nyhavn og passere Amalienborg Slot og slotsplads, hvor garderne står og Dronningen bor.
Frederiksstaden - skønhed og skaberkraftBefinder man sig på Kongens Nytorvs østlige hjørne ved Bredgade og Store Strandstræde, er man på vej ind i Frederiksstaden. Bydelen med den diskrete skønhed, de store borgerhuse og palæer - tilsat et gran livlig trafik på Bredgade og turistleben hos den maleriske nabo, Nyhavn.
I Bredgade hersker en særlig aura af overklasse a la diskretion. Men det er ikke ensbetydende med utilnærmelighed. Kigger man ordentligt efter og ved siden af de kostelige antikviteter, møbler og kunstgenstande, vil man opdage en mere tilgængelig mangfoldighed af sjove ældre sager, 70-er-køkkengrej til fornuftige priser, smykker i alle prislag, gaveboder o.s.v. Og kigger man opad på de andre etager og i de tilstødende gader, er der alskens rådgivere udi kommunikation, ledelsesudvikling, finansiering, revision, it, sundhed, skønhed m.m.
Frederiksstaden er afgrænset af Esplanaden, havnen, Sankt Annæ Plads og Bredgade, og omringer således et centrum for magt og ære. Det var også blandt intentionerne, da Frederiksstaden blev dannet i 1700-tallet af Frederik den 5. til ære for den Oldenburgske Slægts 300 år på tronen og som en anerkendelse af enevælden.
Centrum for Frederiksstaden er Amalienborg, som blev bygget af adelsfamilier, men som efter Christiansborgs brand i 1794 blev kongefamiliens byresidens og stadig er.
Frederiksstaden skulle designes som en rokokobydel (med Nicolau Eigtved som hovedarkitekt) præget af lige, lyse og luftige gader i modsætning til den gamle middelalder-bykerne, og Kongen så gerne, at der dermed skabtes et kraftcenter for handel og søfart.
Det har vist sig at holde stik.
Frederiksstadens
drivkræfter
2 erhvervsfolk rager op fra Frederiksstaden i to forskellige århundreder.
Den ene er C.F.Tietgen, der i 1800 tallet førte an i den danske industrielle revoulution og qua et globalt sindelag, iværksættertrang og et indviklet finansielt netværk skabte den ene banebrydende virksomhed efter den anden - spændende fra telegrafselskab til fremstilling af sprit/øl.
Han sørgede også for, at Frederiksstaden fik sit kirkelige kraftcenter. Det var ellers lige ved ikke at blive. Eigtved tegnede skitsen i 1740erne, og grundstenen blev lagt med stor forventning af Frederik den 5. i 1749. Men efterhånden fattedes riget penge, og i 1770 lukkede Struense for pengekassen. Der skulle gå 100 år, før der igen skete noget, takket være C.F. Tietgen. Han købte det, der efterhånden var blevet en ruin og opbyggede - med store personlige omkostninger - Marmorkirken. Den blev ikke helt så voluminøs som oprindeligt tiltænkt, men flot og funklende blev den indviet i 1894.
110 år senere fuldendte en anden stor erhvervsmand aksen fra Marmorkirken over Amalienborg Slotsplads til den anden side af vandet, hvor han etablerede Operahuset og forærer det (via fond) til byen København.
Mærsk Mc-Kinney Møller er ikke alene giveren af Operaen, men også nogle årtier forinden af Amaliehaven, som ligger mellem Amalienborg og vandet.
Hans betydning for Danmark og dansk erhvervsliv har været og er enorm. I årtier har han udviklet sin fars rederi - A.P.Møller - til en global organisation med 110.000 ansatte og kontorer i ca. 130 lande. Organisationen omfatter et af verdens største rederier og en række aktiviteter i energi, skibsbygning, detailhandel og forskellige produktionsvirksomheder. Hovedkontoret er på Esplanaden i Frederiksstaden. Hyggelige, herlige Nyhavn“Nu går våren gennem Nyhavn” synges der i en populær dansk vise, og ganske rigtigt: Såsnart forårssolen sender kåde hilsener langs kanalen med de mange gamle sejlskibe og maleriske huse, begynder Nyhavn at myldre. Fra husene kommer restauratører og cafeejere frem for at gøre klar til en lang sæsons mange gæster. Borde, stole, parasoller og blomster øger det maleriske indtryk, og snart hører man norske gæster, der er kommet med morgenfærgen indtage morgenmad eller brunch ved siden af byens beboere og dens andre gæster af forskellig nationalitet.
Fra tidlig forår til sent efterår er Nyhavn at betragte som Københavns mest populære sted, og det glade liv forstærkes af festlige indslag fra f.eks. spillemænd og jazzmusikere. I september sælges frugthøsten fra den lille syddanske Fejø, hvorfra øboerne kommer sejlende, lægger til ved kajen og sikrer endnu et stemningsfyldt indslag. Sågar julen er blevet et højdepunkt i Nyhavn - med boder, hvorfra der sælges herlige, duftende godter eller nips og tøj. Nyhavn byder på en både festlig, hyggelig og fredsommelig stemning.
Fredelig har Nyhavn ikke altid været. Der var engang, hvor det var sømandsværtshuse og glædespiger, der satte dagsordenen og gav anledning til højlydte disputser. Men kvarteret har altid været efterspurgt - lige siden Nyhavn blev oprettet som erhvervshavn i 1670erne. Bag de maleriske husrækker, ligger store gårde, hvor skibsejere og købmænd har haft livlig aktivitet samt lager og beboelse.
Mange kunstneriske eksistenser har også følt sig tiltrukket. Digteren H.C. Andersen har boet i flere af husene. I dag er Nyhavn særligt attraktiv som beboelseskvarter. Mondæne lejligheder gemmer sig på etagerne over restauranterne eller i gårdene bag husfacaderne, og nogle af Københavns bedste hoteller er beliggende tæt på.
Egentlig står Nyhavn på pæle, ligesom store dele af København gør. I middelalderen var København en lille havne- og handelsby, der lå blandt mange små holme og med vandløb langt ind i, hvad vi i dag betragter som fast grund under fødderne. Så da Nyhavn blev etableret, købte man i virkeligheden vandområder, hvorpå man fyldte op, isatte pæle og skabte det Nyhavn, vi i dag kan glæde os over.
Seneste artikler:
Købmændenes havn - markedernes by
Københavns byggekonge
København midt om natten
|
