Hjem · Lokaliteter · Frederiksstaden - skønhed og skaberkraft
Frederiksstaden - skønhed og skaberkraft
Befinder man sig på Kongens Nytorvs østlige hjørne ved Bredgade og Store Strandstræde, er man på vej ind i Frederiksstaden. Bydelen med den diskrete skønhed, de store borgerhuse og palæer - tilsat et gran livlig trafik på Bredgade og turistleben hos den maleriske nabo, Nyhavn.
I Bredgade hersker en særlig aura af overklasse a la diskretion. Men det er ikke ensbetydende med utilnærmelighed. Kigger man ordentligt efter og ved siden af de kostelige antikviteter, møbler og kunstgenstande, vil man opdage en mere tilgængelig mangfoldighed af sjove ældre sager, 70-er-køkkengrej til fornuftige priser, smykker i alle prislag, gaveboder o.s.v. Og kigger man opad på de andre etager og i de tilstødende gader, er der alskens rådgivere udi kommunikation, ledelsesudvikling, finansiering, revision, it, sundhed, skønhed m.m.
Frederiksstaden er afgrænset af Esplanaden, havnen, Sankt Annæ Plads og Bredgade, og omringer således et centrum for magt og ære. Det var også blandt intentionerne, da Frederiksstaden blev dannet i 1700-tallet af Frederik den 5. til ære for den Oldenburgske Slægts 300 år på tronen og som en anerkendelse af enevælden.
Centrum for Frederiksstaden er Amalienborg, som blev bygget af adelsfamilier, men som efter Christiansborgs brand i 1794 blev kongefamiliens byresidens og stadig er.
Frederiksstaden skulle designes som en rokokobydel (med Nicolau Eigtved som hovedarkitekt) præget af lige, lyse og luftige gader i modsætning til den gamle middelalder-bykerne, og Kongen så gerne, at der dermed skabtes et kraftcenter for handel og søfart.
Det har vist sig at holde stik.
Frederiksstadens
drivkræfter
2 erhvervsfolk rager op fra Frederiksstaden i to forskellige århundreder.
Den ene er C.F.Tietgen, der i 1800 tallet førte an i den danske industrielle revoulution og qua et globalt sindelag, iværksættertrang og et indviklet finansielt netværk skabte den ene banebrydende virksomhed efter den anden - spændende fra telegrafselskab til fremstilling af sprit/øl.
Han sørgede også for, at Frederiksstaden fik sit kirkelige kraftcenter. Det var ellers lige ved ikke at blive. Eigtved tegnede skitsen i 1740erne, og grundstenen blev lagt med stor forventning af Frederik den 5. i 1749. Men efterhånden fattedes riget penge, og i 1770 lukkede Struense for pengekassen. Der skulle gå 100 år, før der igen skete noget, takket være C.F. Tietgen. Han købte det, der efterhånden var blevet en ruin og opbyggede - med store personlige omkostninger - Marmorkirken. Den blev ikke helt så voluminøs som oprindeligt tiltænkt, men flot og funklende blev den indviet i 1894.
110 år senere fuldendte en anden stor erhvervsmand aksen fra Marmorkirken over Amalienborg Slotsplads til den anden side af vandet, hvor han etablerede Operahuset og forærer det (via fond) til byen København.
Mærsk Mc-Kinney Møller er ikke alene giveren af Operaen, men også nogle årtier forinden af Amaliehaven, som ligger mellem Amalienborg og vandet.
Hans betydning for Danmark og dansk erhvervsliv har været og er enorm. I årtier har han udviklet sin fars rederi - A.P.Møller - til en global organisation med 110.000 ansatte og kontorer i ca. 130 lande. Organisationen omfatter et af verdens største rederier og en række aktiviteter i energi, skibsbygning, detailhandel og forskellige produktionsvirksomheder. Hovedkontoret er på Esplanaden i Frederiksstaden.
