København Info
Hjem · Lokaliteter

Københavnernes stræder

København er berømt for verdens længste gågade - Strøget - der løber fra det smukke Kongens Nytorv over den meget skønne Højbro Plads med Royal Copenhagen og Georg Jensen videre til den store folkelige Rådhusplads og Tivoli. Strøget har mange lækre butikker, præget af berømte mærkevarer, og der er stormagasiner med lidt af hver for slet ikke at tale om banker og vekslehuse, hvor man hurtigt kan få valuta til forretning og forbrug. Men der er også en parallelverden. Langs Strøget ligger en kæde af små stræder, som det hjemmevante citymenneske ofest vælger at spadsere af. Her er flere sjove butikker med design, smykker, antikt sølv, porcelæn og gamle bøger, postkort, tegneserier samt ikke mindst mange cafeer, hvor Københavnerne tager en en hurtig kop kaffe eller hilser på vennerne ved fyraftenstide - lidt gemt væk fra Strøget med de mange turister. Det samme gælder for stræderne på den anden side af Strøget, hvor man i et lidt mere kringlet system af gader kan finde alskens sjove forretninger. Også her er der mange tilbud på smykkedesign. Det er der i det hele taget i København. En af dem omfatter gamle vikingsesmykker. Eller man kan gå over Kongens Nytorv til St. Strandstræde ved Nyhavn, hvor kvalitetsbevidste kvinder finder konkurrencedygtigt tøj, bælter, tasker m.m.
<< Første < Foregående [2 / 2] Næste > Sidste >>

Seneste artikler:
Købmændenes havn - markedernes by
Københavns byggekonge
København midt om natten