<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"><channel><title><![CDATA[København Info]]></title><description><![CDATA[Artikler]]></description><link>http://www.kobenhavninfo.com/</link><copyright><![CDATA[Copyright København Info]]></copyright><generator>sNews CMS</generator><item><title><![CDATA[Købmændenes havn - markedernes by]]></title><description><![CDATA[For rundt regnet 1000 år siden var København en lille klynge huse ved et par holme og nogle fugtige strandbrede, som omkrandsede en lille havneplads. Herfra solgte man sild og drev skibsfart til Skåne. Det udvidede sig, og i 1100 tallet forankrede stedet sig som købmændenes havn - København. I dag har vi en metropol med alskens handel fordelt på et voksende område og med kendte mærkevarer, som i enhver storby.

Hvis man på én og samme gang vil snuse til byens fortid og samtidig har lyst til lidt kræmmeri, skal man tage en afstikker til det gamle Københavns loppemarkeder. Ganske vist er de færreste markedsgenstande meget mere end 100 år. De er for det meste udtryk for, hvad københavnerne og danskerne har smykket sig selv og deres hjem med i 1900 tallet. Men nogle af markedernes beliggenhed giver vingesus tilbage i tiden. Det gælder især på

  Gammel Strand.  
Her er pænere, udvalgte gamle sager placeret på medbragte borde i et sceneri af herlige cafer ved kanalen, hvor fiskekonerne sad engang, det majestætiske Christiansborg, Slotskirken og Thorvaldsens Museum. Markedet kan findes hver fredag og lørdag i dagtimerne i perioden maj til september, og meget tættere den 1000 år gamle sildehandelsplads kommer man næppe. 

  Kongens Nytorv  
er dog også tæt på den gamle havneby. Med markedsdage hver lørdag fra maj til oktober udstilles ikke blot klenodier a la Gammel Strand, men også nutidige, håndlavede smykker, og der er forskellige tematiske initiativer.

På   Israels Plads  
lidt nord for den gamle bykerne har der i årtier været grøntorv, og der er også loppemarked hver lørdag. Det er stort, alsidigt og velbesøgt fra april til oktober.

  Det gamle B&W Marked  
er et friskt alternativ. Man bevæger sig igen uden for den gamle bykerne, men der er oceaner af by-, erhvervs- og søfartshistorie, når man passerer det idylliske Christianshavn, det gamle flådeområde på Holmen, og nærmer sig det gamle, historiske B&W Skibsværft. Loppemarkedet er åbent hele året, lørdag og søndag, i hver anden uge (lige uger). Bus 47 har sin endestation ved markedet. 
        ]]></description><pubDate>Mon, 21 Jan 2008 05:17:29 +0000</pubDate><link>http://www.kobenhavninfo.com/begivenheder/kbmndenes-havn-markedernes-by/</link><guid>http://www.kobenhavninfo.com/begivenheder/kbmndenes-havn-markedernes-by/</guid></item><item><title><![CDATA[Københavns byggekonge]]></title><description><![CDATA[

Danmarks hovedstad er præget af en stor byggekonge.

Kong Christian den 4. levede fra slutningen af 1500 tallet til 1648. Hans nationale ledelse er diskutabel, idet han rodede sit land ind i flere håbløse konflikter og krige. Men hans sans for arkitektonisk skønhed og praktiske helhedsløsninger kan københavnerne takke ham for den dag i dag.

Når man tager fra Københavns lufthavn på Amager og nærmer sig kernen af København, passerer man en af byens romantiske bydele: Christianshavn, der ligger som en farverigdom af gamle huse, kanaler, træer, både, forretninger og alskens livlig aktivitet. Det er Christian den 4.s værk, at det daværende lille København blev udvidet attraktivt over vandet med kanaler og broer.

Såsnart man passerer broen mødes man af et andet af den navnkundige konges mesterværker: Den lang smukke Børsen, som var påtænkt som internationlt handelshus og i dag stadig er centrum for erhvervsaktiviteter. Til højre har vi Holmens Kirke, som er udtryk for kongens praktiske sans, idet han lod den gamle smedje på Holmen (flådens område) ombygge til kirke. Foran ser vi det store Christiansborg slot, som dog ikke er fra Christians den 4.s æra, men er en helt historie for sig.

Lidt nord for bykernen finder man det idylliske Nyboder, som er rækker af små gule huse - en dengang usædvanlig helhedsløsning, som Christian 4.tal lod bygge for søens folk. Overfor ligger Kastellet, Københavns gamle forsvarværk og forsvarets hovedsæde, som Christian den 4. også har haft en hånd over. Kastellet er stadig et aktiv for Forsvaret i form af bl.a. tjenesteboliger og samtidig vebesøgt af Københavnerne, der går tur på voldene og kigger over til Sverige, der i sin tid ofte var årsag til Københavnernes behov for forsvar.

Ikke så lang derfra byggede Christian den 4. et noget større fritidshus til sig selv - nemlig renæssanceslottet Rosensborg, som udgør et smukt centrum i den store Kongens Have. Dengang var det et lysthus med have for kongen. I dag nydes det af alle som Københavns store grønne ånderum. Mange turister besøger stedet og ikke mindst slottet, hvor dronningens kronjuveler opbevares og kan studeres i kælderen.
]]></description><pubDate>Fri, 30 Nov 2007 12:23:13 +0000</pubDate><link>http://www.kobenhavninfo.com/historie/kbenhavns-byggekonge/</link><guid>http://www.kobenhavninfo.com/historie/kbenhavns-byggekonge/</guid></item><item><title><![CDATA[København midt om natten]]></title><description><![CDATA[København er som de fleste storbyer smuk, når byen bliver levende i mørket og fremstår med spændende silhouetter og lyseffekter.

Hvert år - fredag aften og nat før oktoberferien - er byen særligt fascinerende. Her bliver skyggerne mere levende, talende, lysende og imødekommende end ellers. Det er Københavns Kulturnat, som i 2007 finder sted den 12.oktober og gør hovedstaden til en fantastisk kulisse for oplevelser. Det er også aftenen og natten, hvor Københavnerne og deres gæster i særlig grad kommer hinanden ved.

Det kan være med koncerter, udstillinger, opførelser, film, rundvisninger, eksperimenter eller leg. Sidstnævnte f.eks. midt på Strøget, hvor man på Nytorv kan bygge huler og lege med sand, vand, mudder, hø eller spille rollespil. Man kan også melde sig til en gruppe, der ser byen byen på rulleskøjter (med hjelm!). Eller man kan gå op på Kongens Nytorv og besøge den franske ambassade, som er bosiddende i det smukke Thotske Palæ, derefter bese kunst hos genboen - Charlottenborg - eller senere, ved midtnatstid, liste hen til naboen, Det Kongelige Teater, som tilbyder romantisk nattetime i de røde plyssæder i form af klassisk kabaret med bl.a. Piaf og Dietrich.

Rundt om hjørnet ved Holmens Kanal drager det store Christiansborg med åbne døre og viser bl.a. De Kongelige Repræsentationslokaler, herunder Riddersalens fantastiske gobeliner af Bjørn Nørgaard. En anden mulighed er Kancellibygningen ved siden af - for slet ikke at tale om Christan den 4.s smukke gamle Børsen. Også her er dørene slået op, og der bydes på rundvisninger og foredrag.

Er man ikke til foredrag, er man måske til historiefotælling oppe ved Runde Tårn, eller lyskunst på Den sorte Diamant, byens fantastiske biblioteksbygning nede ved havneløbet, eller, eller, eller… hvad med lidt hygge og uhygge i Botanisk Have, hvor man kan gå af illuminerede stier og blive ført ind i biologiens underfulde verden. I havens Palmehus er der levende musik, botanikere og gartnere, der fortæller om stedets planter. Der er mange sjældne, også nedenunder, hvor de kødædende venter på de besøgende…Spænding kan også søges ovre hos Livgarden, der præsenterer glimt og genstande fra indsatsen i hverdagen herhjemme, men også ude i verdens brandpunkter, hvor livet for alvor kommer på spil.]]></description><pubDate>Fri, 30 Nov 2007 12:22:21 +0000</pubDate><link>http://www.kobenhavninfo.com/begivenheder/kbenhavn-midt-om-natten/</link><guid>http://www.kobenhavninfo.com/begivenheder/kbenhavn-midt-om-natten/</guid></item><item><title><![CDATA[Jul i Nyhavn]]></title><description><![CDATA[
Mens efteråret sender sine sidste varme hilsener til Nyhavns gæster i rare hjørner hos vedholdende cafeer og restauranter, aner man, at det kun er et spørgsmål om tid, inden Nyhavn forvandler sig.

Og ganske rigtigt. Vupti, har Nyhavn skiftet til det hyggeligste vintersceneri, en storby kan ønske sig. I løbet af november er der stillet boder op hele vejen langs kajen over for den maleriske husrække, restauranterne og cafeerne. Og vupti, den 22. november er der lys i boder og kæder, glødende kul i opsatte fade, så man kan varme hænderne, hente brændte mandler eller varme æbler fra boderne - måske hente varm chokolade, gløgg og rødvin fra cafeerne.

Der er jul i Nyhavn, og Københavnerne nyder det. Det ser ud som om, de mest af alt nyder stemningen. Træskibene ligger stille, majestætisk for anker ved kajen, på den anden side af havneløbet ser man en husrække lige så smuk, som den man går ved. Nede fra Kongens Nytorv høres begejstrede lyde fra folk, der elsker at skøjte i vinterstemningen på Københavns smukkeste plads.

Musikalske nissebander danser jævnligt gennem bydelen med hyggelige julesange, og så er der dem, der bare stiller sig op og underholder. Ved boderne i Nyhavn købes pølser fra Bornholm, bamser, tasker, strikketrøjer og huer, som er meget populære, mandler, juletræer, juleøl, smykker, tøj i alskens farver (inklusive   babytøj  ) og i mere eller mindre smagfuld stil. Der er også en snert af Tivoli i varesortimentet.

Men det er jul, det er Nyhavn, og det fredfyldt.
]]></description><pubDate>Fri, 30 Nov 2007 12:21:30 +0000</pubDate><link>http://www.kobenhavninfo.com/begivenheder/jul-i-nyhavn/</link><guid>http://www.kobenhavninfo.com/begivenheder/jul-i-nyhavn/</guid></item><item><title><![CDATA[På opdagelse med havnebussen fra Nyhavn]]></title><description><![CDATA[

De fleste turister i København besøger maleriske Nyhavn, og næsten lige så mange får sig en is, noget læskende eller et måltid - ofte med levende musik i øregangen.

Der er imidlertid andre fristelser i nærheden. Havnerundfarten er en af dem. Store både ligger til i begyndelsen af Nyhavn tættest ved Kongens Nytorv, hvorfra man mod betaling sejler turister på rundtur med guide i det meste af Københavns havn.

Men der er også en anden vandrute, som færre turister kender til og som giver gode muligheder for at stå af og på. Det drejer sig om havnebusserne, dvs overdækkede både, der ligesom bybusserne bevæger sig i fast rutefart. Man kan ligesom ved et normalt busstoppested stige ombord for enden af Nyhavns restaurationsside og tage afstikkere til nogle interessante attraktioner.

Ca. et minuts sejlads derfra på den anden side af havneløbet kan man stå af for at besigtige den imponerende Opera, som skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller har skænket København. Eller Holmen - det gamle kongelige flådeområde - der sammen med operaen er ved at udvikle sig til en bydel præget af kreativitet og kunst. På Nyhavn-siden er der imidlertid også stoppesteder, som er værd at anvende. Til den ene side kan man vælge Det kongelige Bibliotek, populært kaldet den sorte diamant, der knejser skævt og fascinerende ud over havneløbet.

Eller man kan tage ruten den anden vej til Nordre Toldbod, hvortil de to sidste russiske zarer lagde til med deres skib, når de skulle besøge den danske kongefamilie på Fredensborg. Ruslands næstsidste Zar, Alexander 3, var gift med danske prinsesse Dagmar (Zarina Maria Fjordorovna), der var datter af Kong Christian den 9., kendt som Europas svigerfar. Dagmars søn, Nikolaj 2, blev den sidste Zar. De to smukke pavilloner ved Toldboden er ventesale - den ene mere kongelig en den anden med sin guldkrone på toppen.

Fra Nordre Toldbod kan man eventuelt gå en dejlig tur langs kajen videre nordpå til Kastellet, Langelinje og Den lille Havfrue. Eller man kan gå tilbage til Nyhavn og passere Amalienborg Slot og slotsplads, hvor garderne står og Dronningen bor.
]]></description><pubDate>Fri, 30 Nov 2007 12:19:34 +0000</pubDate><link>http://www.kobenhavninfo.com/lokaliteter/p-opdagelse-med-havnebussen-fra-nyhavn/</link><guid>http://www.kobenhavninfo.com/lokaliteter/p-opdagelse-med-havnebussen-fra-nyhavn/</guid></item><item><title><![CDATA[Frederiksstaden - skønhed og skaberkraft]]></title><description><![CDATA[Befinder man sig på Kongens Nytorvs østlige hjørne ved Bredgade og Store Strandstræde, er man på vej ind i Frederiksstaden. Bydelen med den diskrete skønhed, de store borgerhuse og palæer - tilsat et gran livlig trafik på Bredgade og turistleben hos den maleriske nabo, Nyhavn.

I Bredgade hersker en særlig aura af overklasse a la diskretion. Men det er ikke ensbetydende med utilnærmelighed. Kigger man ordentligt efter og ved siden af de kostelige antikviteter, møbler og kunstgenstande, vil man opdage en mere tilgængelig mangfoldighed af sjove ældre sager, 70-er-køkkengrej til fornuftige priser, smykker i alle prislag, gaveboder o.s.v. Og kigger man opad på de andre etager og i de tilstødende gader, er der alskens rådgivere udi kommunikation, ledelsesudvikling, finansiering, revision, it, sundhed, skønhed m.m.

Frederiksstaden er afgrænset af Esplanaden, havnen, Sankt Annæ Plads og Bredgade, og omringer således et centrum for magt og ære. Det var også blandt intentionerne, da Frederiksstaden blev dannet i 1700-tallet af Frederik den 5. til ære for den Oldenburgske Slægts 300 år på tronen og som en anerkendelse af enevælden.

Centrum for Frederiksstaden er Amalienborg, som blev bygget af adelsfamilier, men som efter Christiansborgs brand i 1794 blev kongefamiliens byresidens og stadig er.

Frederiksstaden skulle designes som en rokokobydel (med Nicolau Eigtved som hovedarkitekt) præget af lige, lyse og luftige gader i modsætning til den gamle middelalder-bykerne, og Kongen så gerne, at der dermed skabtes et kraftcenter for handel og søfart.

Det har vist sig at holde stik.

Frederiksstadens
drivkræfter

2 erhvervsfolk rager op fra Frederiksstaden i to forskellige århundreder.

Den ene er C.F.Tietgen, der i 1800 tallet førte an i den danske industrielle revoulution og qua et globalt sindelag, iværksættertrang og et indviklet finansielt netværk skabte den ene banebrydende virksomhed efter den anden - spændende fra telegrafselskab til fremstilling af sprit/øl.

Han sørgede også for, at Frederiksstaden fik sit kirkelige kraftcenter. Det var ellers lige ved ikke at blive. Eigtved tegnede skitsen i 1740erne, og grundstenen blev lagt med stor forventning af Frederik den 5. i 1749. Men efterhånden fattedes riget penge, og i 1770 lukkede Struense for pengekassen. Der skulle gå 100 år, før der igen skete noget, takket være C.F. Tietgen. Han købte det, der efterhånden var blevet en ruin og opbyggede - med store personlige omkostninger - Marmorkirken. Den blev ikke helt så voluminøs som oprindeligt tiltænkt, men flot og funklende blev den indviet i 1894.

110 år senere fuldendte en anden stor erhvervsmand aksen fra Marmorkirken over Amalienborg Slotsplads til den anden side af vandet, hvor han etablerede Operahuset og forærer det (via fond) til byen København.

Mærsk Mc-Kinney Møller er ikke alene giveren af Operaen, men også nogle årtier forinden af Amaliehaven, som ligger mellem Amalienborg og vandet.

Hans betydning for Danmark og dansk erhvervsliv har været og er enorm. I årtier har han udviklet sin fars rederi - A.P.Møller - til en global organisation med 110.000 ansatte og kontorer i ca. 130 lande. Organisationen omfatter et af verdens største rederier og en række aktiviteter i energi, skibsbygning, detailhandel og forskellige produktionsvirksomheder. Hovedkontoret er på Esplanaden i Frederiksstaden. ]]></description><pubDate>Fri, 30 Nov 2007 12:18:00 +0000</pubDate><link>http://www.kobenhavninfo.com/lokaliteter/frederiksstaden-sknhed-og-skaberkraft/</link><guid>http://www.kobenhavninfo.com/lokaliteter/frederiksstaden-sknhed-og-skaberkraft/</guid></item><item><title><![CDATA[Hyggelige, herlige Nyhavn]]></title><description><![CDATA[“Nu går våren gennem Nyhavn” synges der i en populær dansk vise, og ganske rigtigt: Såsnart forårssolen sender kåde hilsener langs kanalen med de mange gamle sejlskibe og maleriske huse, begynder Nyhavn at myldre. Fra husene kommer restauratører og cafeejere frem for at gøre klar til en lang sæsons mange gæster. Borde, stole, parasoller og blomster øger det maleriske indtryk, og snart hører man norske gæster, der er kommet med morgenfærgen indtage morgenmad eller brunch ved siden af byens beboere og dens andre gæster af forskellig nationalitet.

Fra tidlig forår til sent efterår er Nyhavn at betragte som Københavns mest populære sted, og det glade liv forstærkes af festlige indslag fra f.eks. spillemænd og jazzmusikere. I september sælges frugthøsten fra den lille syddanske Fejø, hvorfra øboerne kommer sejlende, lægger til ved kajen og sikrer endnu et stemningsfyldt indslag. Sågar julen er blevet et højdepunkt i Nyhavn - med boder, hvorfra der sælges herlige, duftende godter eller nips og tøj. Nyhavn byder på en både festlig, hyggelig og fredsommelig stemning.

Fredelig har Nyhavn ikke altid været. Der var engang, hvor det var sømandsværtshuse og glædespiger, der satte dagsordenen og gav anledning til højlydte disputser. Men kvarteret har altid været efterspurgt - lige siden Nyhavn blev oprettet som erhvervshavn i 1670erne. Bag de maleriske husrækker, ligger store gårde, hvor skibsejere og købmænd har haft livlig aktivitet samt lager og beboelse.

Mange kunstneriske eksistenser har også følt sig tiltrukket. Digteren H.C. Andersen har boet i flere af husene. I dag er Nyhavn særligt attraktiv som beboelseskvarter. Mondæne lejligheder gemmer sig på etagerne over restauranterne eller i gårdene bag husfacaderne, og nogle af   Københavns bedste hoteller   er beliggende tæt på.

Egentlig står Nyhavn på pæle, ligesom store dele af København gør. I middelalderen var København en lille havne- og handelsby, der lå blandt mange små holme og med vandløb langt ind i, hvad vi i dag betragter som fast grund under fødderne. Så da Nyhavn blev etableret, købte man i virkeligheden vandområder, hvorpå man fyldte op, isatte pæle og skabte det Nyhavn, vi i dag kan glæde os over.]]></description><pubDate>Fri, 30 Nov 2007 10:28:46 +0000</pubDate><link>http://www.kobenhavninfo.com/lokaliteter/hyggelige-herlige-nyhavn/</link><guid>http://www.kobenhavninfo.com/lokaliteter/hyggelige-herlige-nyhavn/</guid></item><item><title><![CDATA[Københavnernes stræder]]></title><description><![CDATA[København er berømt for verdens længste gågade - Strøget - der løber fra det smukke Kongens Nytorv over den meget skønne Højbro Plads med Royal Copenhagen og Georg Jensen videre til den store folkelige Rådhusplads og Tivoli. Strøget har mange lækre butikker, præget af berømte mærkevarer, og der er stormagasiner med lidt af hver for slet ikke at tale om banker og vekslehuse, hvor man hurtigt kan få valuta til forretning og forbrug.

Men der er også en parallelverden. Langs Strøget ligger en kæde af små stræder, som det hjemmevante citymenneske ofest vælger at spadsere af. Her er flere sjove butikker med design, smykker, antikt sølv, porcelæn og gamle bøger, postkort, tegneserier samt ikke mindst mange cafeer, hvor Københavnerne tager en en hurtig kop kaffe eller hilser på vennerne ved fyraftenstide - lidt gemt væk fra Strøget med de mange turister.

Det samme gælder for stræderne på den anden side af Strøget, hvor man i et lidt mere kringlet system af gader kan finde alskens sjove forretninger. Også her er der mange tilbud på smykkedesign. Det er der i det hele taget i København. En af dem omfatter gamle vikingsesmykker.

Eller man kan gå over Kongens Nytorv til St. Strandstræde ved Nyhavn, hvor kvalitetsbevidste kvinder finder konkurrencedygtigt tøj,   bælter  ,   tasker   m.m.]]></description><pubDate>Fri, 30 Nov 2007 09:52:23 +0000</pubDate><link>http://www.kobenhavninfo.com/lokaliteter/kbenhavnernes-strder/</link><guid>http://www.kobenhavninfo.com/lokaliteter/kbenhavnernes-strder/</guid></item></channel></rss>